Privat hundetræning i København og Nordsjælland

Træningsfilosofi

“I want my dog to see behavior as an opportunity not a risk”

– Jenny Efimova

Hundesnude tilbyder privat hundetræning i København og Nordsjælland. Her træner vi udelukkende med positive forstærkning (klikkertræning) og tager skarpt afstand fra alle former for straf og tvang. Målet for hundetræningen er at skabe en hund, der elsker at gøre ”det rigtige” – som er tryg og glad, og som stoler på dig. En hund, der ser al adfærd som mulighed for at tjene en belønning. Vi skaber samarbejde, holdånd og adfærd. Vi belønner den rigtige adfærd og forstærker den, og vores træning er baseret på videnskabelig evidens og forskning.

Vil du gerne have?

  • En hund, der går pænt i snor uden at trække?
  • En hund, der hilser pænt på fremmede – både to- og firbenede?
  • En hverdagslydig hund, der er nem og rolig i din dagligdag?
  • En effektiv og grundig jagthund eller hund, der er klar til rally- eller lydighedsprøve?

Vi hjælper dig med at skabe det liv med hund, som du ønsker.

Særligt for virtuel træning: Med virtuel træning kan du få glæden af privat hundetræning, uanset hvor du bor. Det er både tidseffektivt, coronasikkert og fleksibelt. Når du har tilmeldt dig, tager vi en snak på telefon om, hvad vi skal arbejde med. Dernæst aftaler vi tidspunkt for den første session, hvor vi på Zoom eller FaceTime viser øvelserne med egen hund, mens vi guider jer sikkert og trygt i mål. Kræver en stabil internetforbindelse, og at du selv har godbidder/legetøj og eventuelt en klikker – det snakker vi nærmere om. Når vi aftaler et tidspunkt for første session, får du derudover tilsendt lidt materiale om, hvordan du bedst kan forberede dig på virtuel træning.


Læs også artikler om hundetræning

Pakker og priser på privat hundetræning i København og Nordsjælland

Alle forløb med hundetræning er privat, individuel træning, skræddersyet til dig og din hund og foregår hjemme ved dig eller i nærområdet. På den måde er hunden tryg, der er færre forstyrrelser, og vi får meget mere ud af træningen. Ikke to hunde er ens, og vi arbejder med din hund og starter lige der, hvor I er – så får I lige præcis det ud af det, som I har brug for.

Et stærkt fundament. Du får:

  • 4 sessioner af 60 minutter hjemme ved dig, hvor vi træner målrettet mod den adfærd, I gerne vil opnå
  • Pakken her er perfekt til adfærd som ’den gode gåtur’ med løs snor og vente på at gå over vejen, basistræning som fx en hund, der altid kommer, når du kalder, sit, dæk eller 1-2 specifikke træningsmål, som I gerne vil opnå.
  • Fri e-mailsupport med svar inden for 48 timer i 3 mdr. og 1 telefonsnak mellem sessioner
  • Individuel, skræddersyet træningsplan
  • Transport og godbidder
  • Rabat på fremtidig holdtræning

    Pris: 2999 kr.
    Virtuel træning: 2500 kr.

    Kørsel over 10 km fra træneren adresse afregnes efter statens takst

Hverdagslydighed. Du får:

  • 7 sessioner af 60 minutter hjemme ved dig, hvor vi træner målrettet mod den adfærd, I gerne vil opnå
  • Perfekt til at bygge på den hverdagslydige hund eller komme i gang med lydighedstræning eller 2-4 specifikke træningsmål
  • Fri e-mailsupport med svar inden for 48 timer i 4 mdr. og 1 telefonsnak mellem sessioner
  • Individuel, skræddersyet træningsplan
  • Transport og godbidder
  • Rabat på fremtidig holdtræning

    Pris: 4999 kr.
    Virtuel træning: 3999 kr.

    Kørsel over 10 km fra træneren adresse afregnes efter statens takst

Fortsæt træningen:

  • 4x 60 min. fortsættertræning: 2500 kr.
  • 7x 60 min. fortsættertræning: 3999 kr.
  • 10x 60 min. fortsættertræning: 5449 kr.  

    Kørsel over 10 km fra træneren adresse afregnes efter statens takst

Alt det praktiske om privat hundetræning i København og Nordsjælland

Udfyld formularen her eller send en mail til emilie@hundesnude.dk med lidt om dig (og familien), din hund og dit telefonnummer.

Derefter aftaler vi tidspunkt for første session. De efterfølgende sessioner aftaler vi ved den første session, så det passer ind i jeres kalender. Vi fastlægger tidspunkter for alle sessioner med det samme, således at vi sikrer kontinuerlighed i træningen. Sessioner kan lægges mellem 8-18 på hverdage og mellem 10-14 på lørdage, uden for disse tidsrum tillægges et gebyr på 150 kr. pr. session.


Alle forløb betales med bankoverførsel, og der er mulighed for at dele beløbet op i flere rater. Aftaler om forløb er økonomisk bindende. Hvis du bliver forhindret, er det muligt at ændre tidspunktet for sessionen, dog senest kl. 12 dagen før. Derefter betales fuld pris for sessionen.


Hundesnude tilbyder hundetræning til alle lovlige hunderacer i alle aldre fra 8 uger i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Følg Hundesnude på Instagram for at se flere videoer og lære mig bedre at kende