Hundetræning – hold i København og Nordsjælland

Hundetræning på hold er den perfekte måde at kombinere træning og socialisering. Træningen er fastlagt i kalenderen, så du ved, du får trænet med den firbenede, og der er rig mulighed for, at din hund kan få nye hundevenner. På denne side kan du læse om Hundesnudes træningsprincipper og hundetræning hold i København og Nordsjælland. Vi udbyder for tiden træning på seks lokationer.

Her træner vi udelukkende med positive metoder og tager skarpt afstand fra alle former for straf og tvang. Målet for hundetræningen er at skabe en hund, der elsker at gøre ”det rigtige” – som er tryg og glad, og som stoler på dig. En hund, der ser al adfærd som mulighed for at tjene en belønning. Vi skaber samarbejde, holdånd og adfærd. Vi belønner den rigtige adfærd og forstærker den, og vores træning er baseret på videnskabelig evidens og forskning.

Træningsprincipperne er de samme som for privat træning, men på holdtræning kombinerer vi det med den naturlige socialisering og leg med de andre hunde. Det betyder, at det er en fordel, hvis din hund har det fint med andre hunde – hvis din hund har udfordringer med andre hunde eller svært ved koncentrationen, når der er andre hunde eller mange forstyrrelser, så anbefaler jeg i stedet et privat træningsforløb.