tryg ved sele

Lær din hund at blive tryg ved at få sele på

I denne video gennemgår vi at gøre hund tryg ved sele. Saxo har en fremragende sele fra Dog Copenhagen, som sidder rigtig godt på den lille mopsekrop. Han er dog lidt utryg ved seler, der skal over hovedet i forhold til step-in-seler, som han også har. Jeg ved, der også er mange andre hunde, der er utryg ved den slags seler. Måske oplever du, at din hun fryser eller løber væk, når selen kommer frem eller trækker sig, når selen kommer over hovedet?

Så er det her videoen for dig:

Step by step: Gør din hund tryg ved sele

Step 1: Gør hunden interesseret i selen. Marker (fx klik eller sig yes/yip/dygtig) og giv en godbid, når hunden rører selen. Vi vil gerne markere for hage/snude, der rører selen, helst ikke poterne, for dem skal vi ikke bruge. 

Bemærk: jeg placerer min belønning væk fra mig, så hunden selv vælger, at han vil komme hen til mig igen. På den måde sikrer jeg mig, at jeg ikke overskrider hundens grænser, hvis han er utryg ved selen. 

Step 2: Guid hundens snude/ansigt ind gennem selen eventuelt ved brug af din hånd. Fortsæt med at markere og belønne, så snart hundens snude kommer ind til hullet i selen. 

Step 3: Før gradvist selen længere og længere tilbage over hovedet, til hunden får hele hovedet igennem. Vær tålmodig særligt i dette skridt. Kig på hunden og mærk efter, om den fx trækker sig væk. Hvis hunden bliver utryg og trækker sig, så gå et par skridt tilbage og sænk dine krav lidt. 

Step 4: Kobl lukningen på. Her sørger jeg særligt for ikke at blokere for hundens luftveje – jeg vil derfor ikke bukke mig ned over hunden, men forsøge at have så meget af ansigtet på hunden fri som overhovedet muligt. Træn også på at få selen af igen, den anden vej over hovedet kræver typisk også lidt arbejde. 

Skal vi træne sammen?

Læs mere om holdtræning her og 1:1-træning med mig her

Vil du se flere videoer og læse mere om livet med hund, så følg Hundesnude på Instagram.